Jeg laver riiiigtig mange lagkager. Især til dåber og børnefødselsdage.
Somregel er det 3 bunde med 2 slags fyld i mellem. Så bliver kagen smurt op med smørcreme og dekoreret med fondant.
Til en kage på 28-30 cm i diameter.
450 g. Hvedemel
450 g. Sukker
9 Æg
1½ tsk Bagepulver
2 spsk Vanille
Æg og sukker piskes til en luftig masse.
Resten af ingredienserne tilsættes og der røres til ensartet masse.
Jeg bager dem i bageringe (på bagepapir). Ringene kan købes her hos Kagebutikken.
Bages 5-10 minutter på 240 grader varmluft, alt efter tykkelse. Hold øje - de skal være lyse men gyldne.
Bageringene fjernes og bundene afkøles på en rist
Bundene kan også farves i smarte farver. Jeg bruger altid pastafarver også købt i Kagebutikken. De findes i alle farver og giver en klarere og mere koncentreret farve end almindelig flydende "frugtfarve" gør.
Du finder udvalget HER.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar