Opskrifter på mad og kager. Især kager. Mange kager. Jeg elsker at bage og lave mad, men hader når det kikser. Her vil jeg samle alle mine ynglingsopskrifter, samlet ind fra andre blogs, hjemmesider, bøger osv. Dog med lidt småændringer, da jeg har meget svært ved at holde mig 100% til en opskrift og også er lidt kræsen.
Viser opslag med etiketten Chokoladekage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chokoladekage. Vis alle opslag

mandag den 11. marts 2013

Klassiker på ny

Vi var hjemme hos min Mor i sidste uge og der fik vi, foruden alt for meget frokost, en lækker kiksekage. Ja, utroligt nok, så var den ikke lige så kvalmende som jeg husker den.
Hun havde lavet den med Kærgården, istedet for palmin og det gjorde bare at den var mere chokoladeagtig. Dog blev den hurtig "varm", så derfor vil jeg nu præsentere jer for min udgave -Og i et nyt format.

Byd velkommen til min Kiksekage-Cupcake.


Okay okay, der er ikke meget cupcake over den og den er stadig lidt vammel. Men sammen med en syrlig frosting, lidt sorbet eller nogle friske bær, kunne den blive rigtig fin.

Til 7-9 "cupcakes" skal du bruge:

150 g smør. Rigtig smør.
300 g chokolade min. 70%
1 dl flormelis
2 past. æggeblommer
28-36 Mariekiks
7-9 store papir-muffinsforme
Evt. lidt friskpresset appelsinsaft

Smelt smør og chokolade i en gryde. Pas på massen ikke bliver for varm.
Rør til chokoladen er helt smeltet.
Tag gryden væk fra varmen. Tilsæt æggeblommer, flormelis og evt lidt appelsinsaft. Rør til ensartet masse.

Jeg har brugt Mariekiks. De passer ikke helt til papir-muffinsformene, så jeg har skåret de nederste to kiks til  (med en udstanser) og så brugt to hele kiks øverst hvor papirsformen er lidt bredere.
Papirsformen er de billige fra Rema1000 -de er elendige til almindelige cupcakes, men virker fint til dette.


Kom 1½.2 spsk. chokolademasse i bunden af formen.


Kom en af de små kiks ovenpå chokolademassen og pres den lidt ned.
Kom så 1½-2 spsk. chokolademasse oven på denne kiks og forsæt såleden med en lille og to store kiks.


Afslut med et lag chokolademasse.
Cupcakes'ne sætte i køleskabet et par timer, eller 20 minutter i fryseren.
Servér kolde.


Velbekomme :)

fredag den 8. marts 2013

Verdens bedste chokoladekage

...eller faktisk er det en kakaokage og det har skræmt mig gennem mange opskrifter. Men denne opskrift er nem, hurtig og man får den bedste, fløjlsagtige, lidt snasket kage frem og så er det det nemt lige at tilføje lidt andre ingredienser, såsom hakket chokolade, nødder, skumfiduser eller andet lækket.
Tak til Hanna for deling af min nuværende ynglingsopskrift.

Chokolade Cupcake med Meringue Buttercream Frosting



Til en form på ca. 23x33 cm eller 24 cupcakes skal du bruge:

2 æg

300 g sukker
150 g smør (smeltet)
2½ dl vand
250 g mel
45 g (6-7 spsk) kakao
1 tsk natron
1 tsk bagepulver

Æg og sukker piskes sammen og de resterende ingredienser tilsættes.
Blandes til ensartet massen og kommes i smurt form.

Bages i 30-35 minutter (muffins 15-20 minutter) ved 170 grader varmluft.

Opskrift på frosting følger.