Opskrifter på mad og kager. Især kager. Mange kager. Jeg elsker at bage og lave mad, men hader når det kikser. Her vil jeg samle alle mine ynglingsopskrifter, samlet ind fra andre blogs, hjemmesider, bøger osv. Dog med lidt småændringer, da jeg har meget svært ved at holde mig 100% til en opskrift og også er lidt kræsen.
Viser opslag med etiketten Mozzerella. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mozzerella. Vis alle opslag

fredag den 2. august 2013

Hvidløgs-ostebrød

...Eller pull-apart-bread som jeg kalder det.
Endnu en opskrift fra det skønne Pinterest, dog modificeret en del.
-En kaloriebombe uden lige, men fantastisk tilbehør til både bøf, pasta og grillmad.

Til et stort brød skal du bruge:

Et stort lyst brød (f.eks yoghurtbrød fra Schulstad) 
150 g smør
2-3 fed hvidløg, presset
1/2 lille løg, finthakket
1 bundt persille, finthakket
1/2 el olivenolie
150 g revet ost (mozzerella, parmesan og emmentaler)

Ovnen tændes på 200 grader varmluft.
Brødet skræres i tern diagonalt. Sørg for ikke at skrære hele vejen igennem bunden.

Placér brødet på sølvpapir i en lille bradepande og gå i krig med fyldet...



... Smøret smeltes i en gryde. Løg og hvidløg tilsættes og varmes med. Tilsæt persille og hæld smørblaningen nedi alle folder af brødet. Det er nemmest hvis man bruger en spiseske.
Prop ligeledes osteblandingen ned i alle folder. 




Pak brødet godt ind i folie.
Tilberedes i 20 minutter, hvorefter sølvpapiret pakkes op og brødes bages yderligere 10 minutter.

Brødet serveres helt, så alle kan sidde og pille fedtede ostetern fra brødet. Husk vådservietter ;-)



mandag den 3. juni 2013

Meal in a jar

...Eller bare en hurtig lækker aftensmad...

Jeg klør stadig på med "Meal in a jar"-konceptet, som jeg skrev om HER. Dog bliver det meget ved de samme hurtige retter, da mit overskud ikke er så stort i øjeblikket.

En af de retter som jeg spiser minimum en gang om ugen er denne pastaret:



Ingredienser (4-5 stk. 0,5 liters jars):
1 pk frisk pasta
1 lille bakke cherrytomater
1 pk frisk mozzerella
1 bk salatblade
1 bk frisk basilikum
1 pk Serrano/Parma-skinke
Lidt olivenolie
Et drys salt

Fremgangsmåde:
Pastaen koges som anvist på pakken og skylles herefter med rigeligt vand.
Mozzerella og Serranoskinke skæres i mundrette bidder.
Tomaterne, salat og basikilum skylles grundigt og afdrypper i en sigte.

Hvis retten skal serveres her og nu, så blandes det hele sammen i en stor skål. Dryp med lidt olivenolie og drys med lidt salt.

Hvis du skal lave "Meal in a jar" opbygges retten således:






onsdag den 10. april 2013

Fyldt mørbrad

En lækker måde at lave svinemørbrad på, er at fylde den med lækkerier.
Jeg har to fortrukne måder og her kommer opskriften på en af dem.

Mørbrad a la Italy :)
...Eller bare mørbrad fyldt med tomat, basilikum og frisk mozzerella. Serveret med frisk pasta og hvidløgs-ostebrød (som i får opskriften på en anden dag).

1 svinemørbrad
3-400 g. cherrytomater
1 stor potte frisk basilikum
Olivenolie
Salt & peber
1 pk frisk pasta
2 poser frisk mozzerella

Hvidløgsbrød som tilbehør

Mørbraden pudses fri for fedt og sener. Den skæres op, så den danner en stor lomme.


Skær ca. 150 g cherrytomater i halve og ½ pakke mozzerella i små tern. Bland det sammen med halvdelen af basilikummen og en sjat olivenolie. Krydr med salt og peber.


Fyld mørbraden med blandingen og luk den sammen med kødnåle eller bind madsnor omkring.


Mørbraden brunes, på alle sider, i olivenolie, på en stor pande og steger videre ved medium varme i ca. 15-20 minutter. Husk at vende kødet undervejs.
Kødet tages af varmen og hviler på et spækbræt i 5 minutter.

Imens kødet steger, skæres resten af tomaterne i både og resten af mozzerellaen i tern. Blandes i en skål, sammen med basilikum og lidt olivenolie.


Pastaen koges efter anvisningen og blandes med "salaten".

Fjern kødnåle/snor, skær mørbraden i tykke skiver. Anret på en stor tallerken sammen med pasta og hvidløgsbrød.