Tid til en ny ynglings opskrift.
Afhængigheden startede da Martin fik en Weber pizzasten, og så kan man jo næsten regne resten ud... Fyldet kan selvfølgelig varieres i det uendelige.
Psssst! Denne opskrift kan også bruges uden pizzasten, men bliver ikke helt lige så fantastisk :-P
Ingredienser (3 pizzaer)
Dej:
12,5 gær
5 dl lunkent vand
450 g hvedemel
450 g durummel
2 tsk groft salt
3 spsk olivenolie
Opløs gæren i vandet.
Tilsæt resten af ingredienserne og ælt godt.
Stilles til hævning et lunt sted i minimum 60 min.
Herefter er dejen klar til brug.
Tænd ovnen på 230 grader. Ikke varmluft! Eller, endnu bedre, fyr op for Weberen :-D
Tag en klump dej og pres den ud i en cirkel. Så tynd som mulig. Du kan evt. Bruge en kagerulle. Læg dejen på din Weber alu-plade.
Kom fyld på, efter eget valg.
Nedenstående er nogle af min families favoritter.
Bag på den varme pizzasten, nederste rille i 10-15 minutter.
Tomatsauce:
1 ds hakket tomater
50 g modne cherrytomater -gerne blommetomater
3 fed hvidløg
2 tsk sukker
Salt, peber, oregano og chili efter smag
Blend det hele i en glasblender.
Bum! Klar til brug.i
Fyld:
Tomatsauce (se ovenfor)
Revet mozzerella -evt. blandet med revet emmentaler
Chorizo pølse i tynde skiver
Ruccola eller spæde salatblade (kommes på efter pizzaen er bagt)
Serrano eller Parmaskinke (kommes på efter pizzaen er bagt)
ELLER
Tomatsauce (se ovenfor)
Revet mozzerella
Majs
Pølse i skiver eller halve cocktailpølser
ELLER
Tomatsauce (se ovenfor)
Frisk mozzerella
Cherrytomater på stilk
Basilikum (kommes på efter pizzaen er bagt)
ELLER
Tomatsauce (se ovenfor)
Revet mozzerella
Kartofler i tynde skiver
Havsalt
Olivenolie
Frisk rosmarin
Billeder kommer næste gang der er pizza på menuen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar