Opskrifter på mad og kager. Især kager. Mange kager. Jeg elsker at bage og lave mad, men hader når det kikser. Her vil jeg samle alle mine ynglingsopskrifter, samlet ind fra andre blogs, hjemmesider, bøger osv. Dog med lidt småændringer, da jeg har meget svært ved at holde mig 100% til en opskrift og også er lidt kræsen.

onsdag den 20. marts 2013

Kylling med bagte rodfrugter

Nu er det vist på tide at komme med nogle reelle madopskrifter.

I dag stod menuen på Kylling a'la saltimbocca, serveret med rodfrugtfritter og hjemmelavet chilimayo.
Det kan godt være det virker som ekstremt mange grøntsager, men de svinder ind og herhjemme spiser vi bare rigtig mange grøntsager, når det bliver lavet på denne måde. Det er nemt, sundt og en af mine ynglingsretter.


Til 2 storspisende personer og en småtspisende pige på 3½ år :)

2 kyllingebryser
1 pk Serrano- eller Parmaskinke
2 skiver emmentaler (ca. 1 cm tykke)
2-4 blade frisk salvie
Olivenolie
Salt
4 træ-tandstikkere eller kødnåle

2 store gulerødder
2 store pastinakker
2 store persillerødder
2-3 spisekartofler
1 stor rødbede
1 stort løg
Olivenolie
Salt og Herbes de Provence

1 spsk Mayonaise
1 spsk Fromais fraïs
1 klat Sød chilisauce
1 klat Heinz ketchup
½ tsk Paprika
1 drys Cayennepeber
Salt
Sukker
Citronsaft
Evt. Tabasco


Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl rodfrugter og pil løget. Skær dem i tynde lange både/stave.
Rødbeder skal have lang til, så den har jeg skådet i tynde skiver. så bliver de ligesom chips MUMS!
Fordel det hele i et tyndt lag i en bradepande med bagepapir. Dryp med olie og tilsæt krydderier.
Bages i oven i 1-1½ time. Vend grøntsagerne undervejs.


Nu til kødet...
Læg 2-3 skiver Serranoskinke, så de overlapper en smule på langs. Læg en skive ost, og 1-2 balde frisk salvie, ovenpå skinken rul skinken omkring.



Skær forsigtigt kyllingepatterne op, så de har en lomme. Og læg en "ostepakke" i hver brystlomme :D
Man fristes næsten til at kalde det osteimplantater :D


Fold kyllingekødet henover pakken og luk med to tandstikkere eller kødnåle.
Dryppes med olivenolie og krydres med salt.


Læg brysterne i et ildfast fad eller en lille bradepande og sæt dem i ovnen, til rodfrugterne, når der er 25 minutter til spisetid.

Chilimayoen er lavet på slum, men bland alle ingredienserne og smag til undervejs.
Det er smag og behag. Hvis du vil have den tyk så drop fromais fraïs'en og lav den på ren mayo :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar