Du kan roligt lave en kæmpe portion og så fryse det ned, inden der kommer fløde i. Så skal det bare lige varmes og så tilsættes fløde og "drys". Dejlig nemt i en travl hverdag.
Til 3-4 personer skal du bruge:
300 g jordskokker
1 æble
2 porrer (kun det hvide)
1 klat smør
1 liter hønseboullion (2 terninger+1liter vand)
1,5-2,5 dl fløde
Saft af 1/2 citron
Salt og peber
Drys:
1/2 æble, skrællet og skåret i små tern
Lidt mandelsplitter
Skræl jordskokkerne og æblet.
Skær porrer i grove ringe, æble og jordskokker i grove tern.
Sauter ovenstående med smørret i en stor gryde.
Tilsæt hønseboullionen og kog grøntsagerne helt møre.
Blend hele molevitten med en stavblender og kog suppen ind, så smagen er kraftig.
Tilsæt fløde efter behag og smag til med salt, peber og citronsaft.
Server med drys af æble og mandler. Det giver lidt bid i suppen ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar